Jeg har en stor passion for det relationelle arbejde og til at være med til at skabe udvikling i en tillidsfuld, fordomsfri, tryg og forudsigelig relation.
Jeg aflæser og fornemmer andre mennesker, ser andres potentialer og bringer det jeg mærker i spil.
Jeg tror på at mennesker kan komme sig igen, finde balance og heales - i relationen til andre og i et kærligt, vedvarende og tålmodigt arbejde.
Min faglige udvikling i forhold til det relationelle arbejde, startede tidligt i foreningslivet som underviser - men primært igennem mit studie og da jeg i 1998 afsluttede grunduddannelsen som pædagog fra Roskilde Pædagogseminarium. Herefter arbejdede jeg i mange år indenfor flere forskellige pædagogiske områder med børn, unge og voksne.
Siden 2009 har jeg praktiseret som psykoterapeut, både individuelt og i grupper.
Primært i Organisationen TUBA Danmark, hvor jeg har fået mange års specialiseret indsigt og viden i arbejdet med mennesker, der er vokset op i familier med en eller flere forældre med misbrug, samt psykiske lidelser - og de pårørendes følger heraf. Jeg arbejder fortsat i TUBA.
Jeg har stor indsigt i de konsekvenser og følger der kan være, ved at være pårørende til nær familie med kritisk og livstruende sygdom.
Jeg går løbende i supervision, er medlem af Dansk Psykoterapeutforening og følger reglerne for etik, anonymitet og tavshedspligt samt GDPR regler om persondatapolitik - se afsnit om praktisk information - INDSÆT LINK!!!!!
2008 afsluttet fireårig Organisk Psykoterapeutuddannelse ved Akademiet for psykoterapi i København
http://www.akademietforpsykoterapi.dk/uddannelsens-indhold-forlob
2014 afsluttet fire års Gruppeterapeutuddannelse ved Organisationen TUBA Danmark
2014 Introduktions- og fordybelseskursus i Acceptance and Commitment Therapy
2015 1 årigt grundforløb i biologisk traumebehandling ved Ulla Rung Weeke/Skolen for Psykosomatik
2016 1 årigt overbygningsmodul i biologisk traumebehandling ved Ulla Rung Weeke samt gruppesupervision.
2018 1 årigt overbygningsmodul i biologisk traumebehandling ved Ulla Rung Weeke
2019 – 2021 2 årigt forløb med ajourføring i biologisk traumebehandling ved Ulla Rung Weeke